Anekdoter

Anekdoter

Små historier om min slægt

Læs her

Moster Lenes klaver

Slægtens historierPosted by Flemming Holm Friday, March 01 2013 19:10:47

7. februar 1924 bestilte frk. Theodora Holm, Slagelse (min mor) et klaver med betegnelsen B18 M hos HORNUNG & MØLLER. Klaveret blev sat i produktion som nr. 33.488 og var færdigt til levering den 14. april 1924. Prisen var kr. 2.200.

Hans Majestæt kong Christian X købte 2 dage senere samme sted et flygel, der fik varenummer 33.500 og kostede kr. 4000.

Klaveret befinder sig i dag hos mig. Om kongens flygel stadig står på Amalienborg, har jeg ikke undersøgt.

Hvorfra ved jeg det?

Det hæderkronede HORNUNG & MØLLER, fremstillede fra etableringen i 1827 til det lukkede i 1976 mere end 50.000 pianoer og flygler. Hvert eneste af disse kvalitetsinstrumenter blev indført i nummerbøger med varenummer, varebetegnelse, købsdato, produktionsdato og købers navn og adresse. Nummerbøgerne findes på Rigsarkivet og er nu blevet digitaliseret og lagt på Statens Arkivers hjemmeside, www.sa.dk.

Min mors klaver fik en lang, begivenhedsrig historie i slægtens varetægt.

Familien har altid omtalt det som ”Moster Lenes klaver”. Dora og Lene (Theodora og Magdalene) var eneste børn af forstanderen for Slagelse baptistmenighed, Frederik Theodor Holm. Da klaveret blev købt var Dora 23 og Lene 20 år. Det blev storesøster, som kom til at stå for anskaffelse og finansiering af det kostbare instrument. Men det var Lene, der betalte. Herunder ser vi pigerne nogle år tidligere. Det er Lene til venstre.

De to søstre var telefonistinder på Slagelse telefoncentral. Meget af deres fritid gik med at bistå faderen i menighedslivet, og her indgik musik og sang som en vigtig del. De gennemførte begge den obligatoriske undervisning hos spillelærerinden og blev i stand til med nogenlunde sikkerhed at betjene piano og orgel. Lene ønskede brændende sit eget instrument, og trods en vis forargelse i omgivelserne gik hun ind i det nødvendige afbetalingsarrangement.

Så i 1924 ankom klaveret til hendes mors og fars hjem, Tordenskjoldsgade 5 i Slagelse.

I 1931 flyttede Lene med sin mand, Poul, og klaveret til Østrigsgade på Amager. Her stod det i 5 år.

I 1936 købte de et hus på Borrebyvej 62 i Brønshøj, og her stod klaveret de næste 20 år. Det var husets klenodie opstillet i den fine stue, hvor vi som børn kun færdedes under opsyn. Vi lyttede andagtsfuldt, når Moster Lene eller Mor anslog tangenterne til fællessang. Moster Lene fortalte stolt, at klaverstemmeren altid indprentede hende, at det var et enestående instrument med en uforlignelig klang, som hun skulle passe godt på.

Omkring 1956, da Poul Brandt Johansen blev direktør for Køge Trævarefabrik, fulgte klaveret selvfølgelig med til direktørboligen på havnen i Køge.

1967 døde Poul, og Lene flyttede til en lejlighed i København, hvor hun ikke havde plads til klaveret. Derfor overtog min søster Tove og hendes mand, Johannes Pedersen, det. Klaveret flyttede til Ceylonvej på Amager. Her stod det de næste 22 år.

I 1989 tvang sygdom Tove og Johannes til at sælge huset og flytte i lejlighed, og nu fik jeg lov til at overtage klaveret, der flyttede ind hos os på Nyvej 15 i Slagelse. Efter 65 års rejse på Sjælland, var det tilbage.

1996 flyttede jeg med familie og klaver til Glentevej 5 i Slagelse. På klaveret stod en gammel lampe. En nat gik der overgang i lampen, og den startede en ildebrand, som betød, at låget, forsiden og det ene endestykke på klaveret blev stærkt medtaget. Forsikringsselskabet lyttede til min historie om klaveret og godkendte, at en møbelsnedker satte det i stand. Snedkeren udskiftede de ødelagte dele og finerede dem med cubafiner, som i farve og nuancer passede perfekt sammen med resterne af det oprindelige. Det fortjener at blive nævnt, at møbelsnedkeren var Bruno Hansen, som senere var den, som fremstillede og monterede den fantastiske træbeklædning, som dækker den indvendige del af Københavns nye operahus og efterfølgende også operahuset i Oslo.

2007 solgte vi huset i Slagelse og flyttede til Markmandsgade. Klaveret er djævelsk tungt. Da flyttemændene havde slæbt det op på 2. sal, faldt den ene sammen af udmattelse på trappeafsatsen foran lejligheden Men klaveret var tilbage på Amager for tredje gang.

2009 flyttede vi til en mindre lejlighed i København, og derfor måtte klaveret på den lange rejse til vores fritidshus i Stenbjerg, Thy.

Det er foreløbig slutningen på næsten 100 års rejse gennem landet, hvor 5 generationer, fra Frederik Holm til Doras oldebørn, har haft fingre på tangenterne på Moster Lenes klaver.

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Flemming Holm Thursday, June 27 2013 17:14:51

Hej Poul

Til lykke til din søn med det ædle instrument. Forhåbentlig har det modstået tidens tand på bedste vis. I vor elektroniske tid er det godt, at nogen stadig bevarer kærligheden til dette gamle, kulturbærende håndværk.

Desværre kan jeg ikke forklare "koderne", du spørger om. Jeg går ud fra, det beskriver de egenskaber, instrumentet er tilført i fabrikationen. Måske har de noget om om det i Rigsarkivet.

Held og lykke med det nye familiemedlem.

Hilsen Flemming

Posted by Poul Lynge Johansen Friday, June 21 2013 21:00:41

Hej Flemming Holm

Interessant beskrivelse af et - antager jeg - elsket og skattet instrument og dets rejse. Som vel sikkert kan vare mange år endnu!

Min søn har netop købt et Hornung & Møller gennem den Blå Avis, og vi slog det selvfølgelig op i nummerbøgerne på Statens Arkiver (nr 18246). Heraf ses at det blev produceret den 16/6 og købt 14/8 03 (1903) af en Frue Kryssing i Sorø. Men i kolonnen lige efter selve nummeret står "B 3 V" - du er vel ikke i stand til at fortælle mig, hvad dette står for?

Med venlig hilsen

Poul Lynge Johansen

- også "fra et hjem med klaver" :-)