Anekdoter

Anekdoter

Små historier om min slægt

Læs her

Fra Nylars til Christiansø

Slægtens historierPosted by Flemming Holm Wednesday, December 11 2013 11:23:21

Midt mellem Rønne og Åkirkeby ligger landsbyen Nylars. Den er kendt for sin rundkirke, der er en af Bornholms smukkeste og bedst bevarede. Kirken tilhører Nylarsker sogn, der desuden omfatter Lobbæk og kystbebyggelsen Arnager.

Foto: Lilli-Ann Studsgaard 2014

Kirken har gennem flere hundrede år været midtpunkt for livet i Nylarsker sogn. Vi skal her se lidt på en lille familieklan i Holmslægten, der havde hjemsted i Nylars og Arnager i det syttende og attende århundrede. Det var en tid, hvor kirkelivet spillede en central rolle for alle sognets beboere. Kirken var det afgørende samlingspunkt. Alle vigtige begivenheder udlevede beboerne her. De store glæder og de store sorger som ægteskab, fødsler og dødsfald blev markeret i menigheden, og julen og de andre store højtider fejredes ved deltagelse i gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Armoden var stor og tillod ikke festivitas i hjemmet, som vi kender det ved juletid.

Også det mere skandaleprægede havde sin plads i den kirkelige omsorg for beboerne. Her må vi erkende et enkelt mindre flatterende eksempel i slægten.

Tip-5 oldefar, Hans Eschildsen, blev født i Nylars i 1687. Han giftede sig i 1713 med Giertrud Olsdatter, og i juni 1715 lader de deres første barn, sønnen Ole, døbe i kirken.

Tilsyneladende har Hans haft svært ved at holde sig i ro under konens graviditet, for i maj måned året efter står Ellen Pedersdatter fra Rønne frem i Nylars kirke til offentligt skrifte og udlægger som fader til sit uægte barn ”Hans Eschildsen, en gift mand her fra sognet”. Hans får ikke lov at dø i synden, så samme år i september, må han offentligt skrifte sit begåede ”lejermål” i kirken.

Efter at have skænket ham 4 børn dør Giertrud omkring 1730. I 1731 gifter Hans sig med en ny Giertrud, nemlig Giertrud Eschildsdatter, som bliver min tip-5 oldemor. Deres første barn, tip-4 oldemor, døbes i april 1732 og får også navnet Giertrud.

Men Hans er vist en skidt fyr. Også denne gang efterfølges den førstefødtes fødsel af skandale. Midt i juleforberedelserne, den 2. søndag i advent, må han atter skrifte i kirken. Denne gang har han begået tyveri.

Straffen for tyveri var på det tidspunkt barsk. Om Hans måtte udstå en verdslig straf kan måske afsløres ved at finkæmme tidens bornholmske retsprotokoller. Kirkebogen siger ikke noget om det, men det ville være et overmåde barmhjertigt træk, hvis sognefoged og præst har ladet den verdslige retsforfølgelse erstatte af bodsøvelse i kirken. I så fald kan man heller ikke se bort fra det hensyn, at kone og børn ville ligge sognet til byrde under et langvarigt ophold i tugthuset. Men det er selvfølgelig kun spekulationer.

Hos Hans og hans to gange Giertrud opvoksede 5 børn. Desuden døde en som spæd og en blev kun fire år. Mindst et plejebarn er der også blevet plads til.

På samme tid levede i Arnager en anden familie, der kom til at indgå i slægtstræet. Det var Didrich Stephansen og hans kone Inger med deres 3 børn. Det var en god og respektabel familie. Sønnen Peder Didrichsen fik til alt held øje på vores egen Giertrud og giftede sig med hende. Med afsæt i sin gode baggrund og sikkert med hjælp fra faderen erhvervede Peder 12. selvejergrund i Nylars og blev udbygger. Peder og Giertrud opfostrer sammen 8 børn på udbyggerstedet.

Et af børnene, Anders Pedersen, afslutter slægtskapitlet i Nylars. Han drager til Christiansø og bliver soldat og commando matros på fæstningen. Her har han deltaget i de dramatiske begivenheder under Englandskrigen 1807-14, efter at englænderne havde bombarderet København og røvet den danske flåde i september 1807. Der foregik en omfattende kapervirksomhed med kanonbåde og småskibe fra øfæstningen med opbringelse af engelske handelsskibe. Skibene og deres ladning blev solgt på offentlig auktion på Christiansø, på Bornholm eller i København. Dette autoriserede pirateri var en del af den begrundelse, man har brugt til at forklare de engelske orlogsskibes voldsomme bombardement af Christiansø og Frederiksø i oktober 1808. Meget tyder dog på, at englænderne havde planlagt invasion og erobring af fæstningen, men opgav i tide.

Anders Pedersen gifter sig med Sidsele fra en soldaterfamilie på Christiansø. De får sønnen Ole Andersen, som også bliver soldat ved fæstningen, men ulykkeligvis drukner på en fisketur i 1817, 24 år gammel. Ole var gift med Marie Esbersdatter fra en anden soldaterfamilie på øen. Deres eneste fælles barn, Cicilie, og hendes mand, Isak Jensen Holm, bliver forældre til blandt andre den navnkundige menighedsforstander i Rønne, P.A. Holm og min oldefar, snedker Ole Jensen Holm, som jeg har omtalt i en anden af mine anekdoter: ”Krigerne 1864”.

Familien nåede også at få en plads i Danmarks royale historie. Da en af sønnerne skulle døbes, faldt det sammen med Kong Frederik den syvendes besøg på Christiansø. Kongen og hans elskede gemalinde, Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, foretog i 1851 en rundrejse i Danmark året efter indgåelsen af det ægteskab, der forargede det danske borgerskab.

Besøget på Christiansø faldt sammen med dåben af to drengebørn den 8. august. Den ene var Isak og Cicilies søn. Efter kongens ønske stod han selv fadder til børnene med Grevinde Danner som gudmor. Forældrene modtog en dåbsgave på 120 rigsdaler fra kongen og grevinden. Begge drengene blev døbt Frederik som første fornavn efter ønske fra den kongelige fadder. Vores egen slægtning fik et royalt fornavn mere. Han blev døbt Frederik Christian Holm.

Mange andre gode historier kan fortælles om slægten Holm. Lad os derfor her i adventstiden glæde os over, at det ikke blev Hans Eschildsens tvivlsomme karaktertræk, der kom til at sætte sit præg på slægten, men andre respektable folk – heriblandt fra Nylars og Arnager.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.